 |
|
|
Gå på opdagelse blandt en lang række stemningsfulde øjeblikke fra KUSOs koncerter! Samlingen her rummer ikke bare parade-eksempler, men også en stor mængde lydklip, som hver især illustrerer forskellige facetter og udfordringer ved det symfoniske sammenspil.
Uddrag fra live-optagelserne ved KUSOs koncert d. 14. juni 2008:
Edvard Grieg: Klaverkoncert (Solist: Anne-Sofie Sloth Nilausen) Klaverkoncerten er skrevet i 1868.
En solistkoncert kræver om muligt endnu bedre samarbejde og større præcision end et symfonisk værk, og det kan derfor ofte være en stor udfordring for et symfoniorkester at skulle spille med en solist. Det er dog samtidig en stor inspirationskilde for begge parter.
Man får
ingen vellykket solistkoncert uden en dygtig solist... Kadencen
giver Anne-Sofie Sloth Nilausen frit spil og lader hende udfolde sig
som kunstner. Her står kun flygelet mellem hende og musikken.
I
begyndelsen af 2. sats er strygerne trods deres dæmpere af gummi meget udsatte,
men får også alle tiders chance for at udtrykke sig gennem Edvard
Griegs vemodige klange, inden en solistisk basun overlader ordet til
aftenens hovedperson, pianisten.
Mod
slutningen af den langsomme sats skiftes orkester og solist til at
føre den intense stemning videre. Kun et perfekt samarbejde kan
bringe satsen til ro og opfylde dens mening.
Et
roligt afbræk i en ellers livlig sats kan være fantastisk
effektfuldt og smukt. Efter at have spillet noget mere voldsomt kan
det dog være utrolig svært som musiker at
slappe af og få ro i musikken. At mestre en sådan overgang kræver
fuld koncentration og stort nærvær. Her
kaster vi os direkte ud i det rolige stykke.
Antonín Dvorak: Symfoni nr. 9 "From the New World" Symfonien er skrevet i 1892 under et ophold i Amerika, og er inspireret af den lokale folketone, den tjekkiske komponist mødte der.
Et symfoniorkester er en kæmpe maskine, og hjulene ruller hele tiden, så det er bare med at hænge på, hvis man vil undgå at blive slynget af i svinget...
Nok lod Dvorak sig inspirere af amerikanske toner, men hans tjekkiske rødder skinner alligevel tydeligt igennem - som her, hvor det udvikler sig til en lille, landlig folkedanser-idyl.
Få
melodier er vel så smukke som engelskhornets meget enkle solo i 2.
sats af Dvoraks 9. symfoni. Alle holder vejret og giver plads til de
vidunderligt bløde toner fra det ædle instrument. Engelskhornet er en dybere slægtning til oboen,
som egner sig særdeles godt til solistiske passager, men som i
reglen udskiftes med en obo, når hele orkestret spiller sammen. Den
skiller sig nemlig meget let ud fra den samlede klang og dominerer
med sin vemodige sang. Her kommer den derimod helt til sin ret. Dvoraks 9. symfoni er ikke kun intense, inderlige følelser i idylliske omgivelser, men også storslået musik, når det er bedst.
Finalesatsen er ikke bare larm, men store følelser fra start til slut. Her frister legesyge violiner deres blæsende kolleger med fest og dans.
Selv det mest ihærdige strygerkorps kan ikke hamle op med en messing-gruppe, der er blevet sluppet løs på Dvoraks musikalske græsmarker.
Uddrag fra live-optagelserne ved KUSOs koncert d. 15. marts 2008:
Esben Alfort: Symfoni nr. 1 "Childhood" Symfonien er skrevet til KUSO i 2006, og blev uropført i juni 2007.
Slutningen af 1. sats [0:49] Symfonien domineres af sangbare temaer krydset med sjove taktarter og rytmer, der kan udfordre selv et ungdommeligt orkester som KUSO, men den tematiske karakter giver plads til at musikerne kan udtrykke sig personligt.
Uddrag af 2. sats [0:42] Orkestreringen er kompleks, så man må hele tiden lytte til alle de andre stemmer, for at der skal opstå en helhed. Det gælder al symfonisk musik, men i denne symfoni testes det til tider til stregen...
Uddrag af 3. sats [0:55] Et godt blæserkorps er en forudsætning for at spille en symfoni som denne, hvor ingen kan vide sig sikker for en solo (der er sågar en tubasolo, samt en obo/kontrabasduet i 5. sats).
Uddrag af 5. sats [4:33] Til en koncert lægger man øveperiodens koncentration om noderne bag sig og giver sig i stedet til at lave musik. Når alt stemmer, kan et symfoniorkester på 40 musikere sammen skabe fantastisk stemningsfulde øjeblikke. Dette gælder ikke mindst stille passager, hvor de mange instrumenter koncentreres til en knap hørbar essens.
Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 6 "Pastorale" Symfonien blev skrevet i 1808, og opførtes af KUSO første gang i juni 2006. Det er en meget romantisk symfoni, som hele vejen igennem spiller på naturens billeder og genskaber situationer i naturen - fra idylliske stunder, hvor menneske og natur går op i en højere enhed, til livsfarlige møder med naturens vældige kræfter ved stormvejr og lynnedslag. De enkelte dele har titler, som afslører komponistens åbenlyse hensigt, men som den dygtige komponist, Beethoven var, er det faktisk slet ikke nødvendigt - billederne kommer helt naturligt til én, når man hører musikken.
Uddrag af 1. sats [1:36] Hver gruppe i orkestret har typisk sin egen funktion, og dermed nogle måder at spille på, som er specifikke for netop den stemme. Derfor er det normalt ikke en god idé at lade 1. violinister spille 2. violin eller omvendt. Her hører man, hvordan de forskellige strygerstemmer komplimenterer hinanden og svarer hinanden på hver sin måde karakteristisk for den pågældende stemme.
Uddrag af 1. sats [0:21] Beethovens 6. symfoni er fuld af ungdommelig glæde og dans - ideelt for et orkester som KUSO!
Slutningen af 1. sats [0:52] Beethoven leger meget med kontrasten mellem solistiske eller halvsolistiske passager og fuld orkestrering. Et enkelt instrument kan pludselig få sin melodilinje overtaget af hele orkestret eller omvendt.
Uddrag af 2. sats [0:33] Andensatsen er berygtet for at være meget lang og langsom, og blandt dirigenter for at være utrolig svær at dirigere. Nok lang, men ikke kedelig, for den er utrolig smuk, men når man har siddet midt i al den naturromantiske sommerglæde i tretten og et halvt minut, er man godt på vej til at falde i trance.
Uddrag af 2. sats [0:32] Pastoralesymfonien er enormt romantisk, og pragtfuld at spille. Her er det andenviolinerne, der leger lystigt kvidrende fugle på en vidunderlig baggrund af cello-lykke...
Uddrag af 3. sats [0:52] Et symfoniorkester er en gigantisk maskine med mange hjul, som hele tiden kører, og som skal passe sammen. Selv under solistiske passager er resten af orkestret hele tiden på og hjælper med at holde maskinen i gang. Hvis man er stryger, er der aldrig tid til en slapper...
Uddrag af 3. sats [0:33] Pastoralesymfonien er meget inspireret af tysk folkemusik. Her er det bønderne, der danser.
Uddrag af 4. sats [0:32] Der er stor dramatik, når KUSO rammes af Stormen...
Overgangen mellem 4. og 5. sats [1:43] Man mærker et lettelsens suk fra musikerne, da stormen løjer af igen. Det er meget svært at spille roligt og afslappet lige efter en så hektisk passage, hvor der er blevet pumpet godt med adrenalin ud i blodet.
Slutningen af 5. sats [0:59] Når aftenen nærmer sig sin afslutning, er man helt udmattet og fuld af livgivende musik.
Uddrag fra live-optagelserne ved KUSOs koncert d. 26. november 2007:
Pyotr Ilyich Tchaikovsky: Slavisk March Værket er skrevet i 1876.
Tchaikovsky: Slavisk March [0:32] Hvis man kombinerer et fuldt opladet messingbatteri med ivrige strygere, får man en fest af de helt store...
Tchaikovsky: Slavisk March [0:33] Det kræver stor præcision og intenst samarbejde at spille musik som dette, men resultatet er fantastisk.
Carl Nielsen: Fløjtekoncert (Solist: Gitte Nyholm) Koncerten er skrevet i 1926.
Uddrag af 1. sats [0:46] Det er ikke kun solisten, der bliver udfordret i Carl Nielsens fløjtekoncert, som er kendt for at være vanskelig at spille, og som de fleste amatørorkestre derfor holder sig fra at prøve kræfter med.
Uddrag af 1. sats [0:19] Der er mange lyriske passager i Carl Nielsens fløjtekoncert - også for orkestret.
Uddrag af 2. sats [0:38] Uden en dygtig solist er det selvfølgelig udelukket at spille denne slags musik. Gitte Nyholm er, som de fleste af vores solister, fast medlem af orkestret.
Lars Kynde: Lego: Largo - Allegro Dette værk, som er skrevet til KUSO i 2007, og uropført ved denne koncert, er et symfonisk værk i 30 små satser, som hver varer ca. 1 minut, og som alle bliver spillet to gange i løbet af værket - dog ikke i en forudsigelig rækkefølge. Komponistens begrundelse for dette usædvanlige arrangement er, at "ny musik i reglen kun spilles én gang"... Der optræder mange usædvanlige instrumenter i slagtøjsgruppen, eksempelvis kan nævnes hjulpisker, samt hammer og søm i bræt. Alle satserne har beskrivende navne. Her følger et par eksempler:
Uddrag af "Morsemarch" [0:36] Her høres hele symfoniorkestret bl.a. marchere siddende, mens de spiller. Navnet skyldes, at orkestret efterfølgende ivrigt morser følgende besked til hinanden: K U S O K U S O...
Uddrag af "Faderen og Sønnen" [0:46] Værket domineres af særlige effekter og nye måder at bruge instrumenterne på. Det kan udfordre selv det mest rutinerede orkester, så det er nærmest en fordel at være åbenhjertet amatør!
Uddrag af "Gamelan" [0:50] Denne sats efterligner med forbløffende held lyden af det sydøstasiatiske instrument gamelan. Som blæser er der ingen undskyldning for ikke at holde tungen lige i munden under sådanne passager. Sakker man bagud, er løbet kørt. |
|
|
|
|
