Det praktiske

Program:

Tjajkovskijs ouverture "Romeo og Julie"

Brahms' 4. symfoni

Dirigent: Marco Crispo

Koncerter:

5. juni kl.19:00 i Hellig Kors Kirke

7. juni kl.15:00 i Messiaskirken

Se vores begivenheder på Facebook

Noter om programmet

Hvordan føles det at blive forelsket? Vi får svaret af en af romantikkens allerstørste komponister. Tjajkovskijs Romeo og Juliet, et symfonisk tonedigt over Shakespeares velkendte skuespil, har et hjerteskærende smukt kærlighedstema som spiller en centralrolle i værket. Vi får en forsmag på skønheden, når bratscherne sammen med engelskhornet afdæmpet spiller temaets første takter, som bliver besvaret af fløjter og oboer kort efter. Det symboliserer det første møde mellem Romeo og Juliet. Næste gang vi hører kærlighedstemaet er det i et overvældende fortissimo, som symboliserer deres ægteskab. Første udgave af værket blev færdiggjort i 1869, men den version vi kender og spiller blev først færdig i 1880. Publikum tog ikke godt imod de tidligere versioner, ogder blev efter sigende piftet til en koncert i Wien, i 1876, i et forsøg på at overdøve musikken. Sidenhen er værket dog blevet en fast del af det symfoniske standardrepertoire, og netop kærlighedstemaet optræder også i mange film.

Mens Tjajkovskij appellerer til vores hjerter, appellerer Brahms til vores hjerner med hans kompositionsteknisk virtuose fjerde symfoni. Udvikling er centralt i Brahms’ kompositoriske virke og hans fjerde symfoni er ingen undtagelse. Hele den godt 13 minutter lange første sats udspringer fra den faldende bevægelse i første takt med næsten uendelige variationer. Netop variationer kendetegner symfoniens anden sats, hvor temaet, som hornene præsenterer i starten, bliver gentaget gang på gang. Temaet er i den frygiske kirketoneart, hvilket tilføjer en særlig sørgmodig kvalitet. Sorgen står i stærk kontrast til den begejstrede og triumferende stemning i tredje sats. Satsen er speciel af flere grunde, den har, som den eneste i Brahms’ symfonier, den humoristiske scherzo karakter. Desuden spiller trianglen en stor og vigtig rolle, hvilket i sig selv er usædvanligt, men det er også den eneste sats i Brahms’ symfonier, som inkluderer slagtøj udover pauker. Igen i symfonien sidste sats er nøgleordet udvikling. Fjerde satsen er i barokformen passacaglia, hvor et enkelt tema bliver gentaget kontinuerligt imellem stemmerne. Brahms var stor tilhænger af Johann Sebastian Bachs musik og temaet i satsen kommer fra Bach kantaten “Nach dir, Herr, verlanget mich, BWV 150”. Temaet bliver præsenteret i fløjterne i de første 8 takter, før det bliver gentaget 30 gange uden afbrydelse. Resultatet er vidunderlig musik, hvor Brahms viser os, hvor utrolig mange udtryk kan gemme sig i et enkelt tema.